



Frederiksdalsvej 12E, st. tv, 2830 Virum
Bedste placering i ejerforeningen tilbagetrukket væk fra vejen.
Her får I en skøn og indflytningsklar lejlighed, hvor en attraktiv beliggenhed, en velfungerende planløsning og en fantastisk udsigt til skoven går op i en højere enhed.
I bydes velkommen i en entré med plads til overtøj, hvorfra boligen åbner sig op mod lejlighedens gode opholdsrum. Det lyse køkken ligger i åben forbindelse med spise- og opholdsområdet og skaber en naturlig ramme om hverdagen.
Stuen har et dejligt lysindfald og direkte udgang til den sydvestvendte altan. Her kan I sætte jer til rette og nyde årstidernes skiften med den smukkeste udsigt til skoven og trækronerne. Et helt særligt sted at nyde både morgenkaffen og de lange sommeraftener.
Lejligheden rummer desuden to gode værelser, der kan indrettes efter behov som soveværelse, børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor, samt et pænt badeværelse med toilet og separat bruseniche.
Ejendommen er omgivet af grønne og rolige omgivelser, og ejerforeningens veje er netop blevet asfalteret, hvilket giver området et flot og velholdt udtryk. Derudover er der nu installeret fjernvarme – endnu en attraktiv opgradering.
Beliggenheden forener på bedste vis natur og byliv. På ganske få minutter kan I gå til Virums centrale butikker og S-tog. Samtidig er I tæt på både Geels Skov, Furesøen og gode transportforbindelser mod København.
Kort fortalt får I her en meget velholdt og indflytningsklar lejlighed med skoven som udsigt, en skøn altan, fjernvarme og en beliggenhed tæt på både natur, indkøb og byliv.

